Blog Image

Lones Blog

Glimmerbroderi i Skanderborg

Billeder fra min undervisning Posted on Fri, November 18, 2011 20:20:18

Jeg har i dag haft fornøjelsen af at undervise 8 glade piger i “glimmerbroderi” hos Stof og Sy i Skanderborg.
Der var ikke meget plads til overs, men hvor der er hjerterum…..
Imens maskinerne kørte, var der god tid til at udvælge og glimmer til næste projekt.
“Glimmervalget” har stor betydning, når man skal vælge om man vil brodere en klassisk engel…..eller en funky engel….Kursisterne havde masser af forskellig glimmer til deres rådighed og det kom der rigtig mange forskellige broderier ud af.Det har været en super sjov eftermiddag.



Billeder af min flotte “messekjole”

Mest om broderi Posted on Fri, November 18, 2011 10:10:26

Jeg ved godt det er ved at være et par uger siden vi var på messe i Fredericia, men jeg har først nu fået taget billeder af min flotte kjole.Mønstret på selve kjolen er fra det seneste nummer af Ottobre.Det er detaljerne i kjolen jeg er mest glad for. Her har jeg taget et af broderierne, der ligger i den nye Pfaff Creative Sensation broderimaskine. Jeg har i 5D kopieret mønstret, drejet det og fjernet et element, for at få de nu to broderier til at “glide” sammen og se ud som om det var et broderi.Modellen nærmest råbte på slåede knapper. I det store broderi for neden på kjolen, fandt jeg en lille blomst, som ville gøre sig godt på knapper. Jeg Resizede blomsten i 5D, så den fik den rette størrelse inden jeg syede en masse blomster med god mellemrum.
Du kan få slået knapper i mange stofbutikker, Lene fra Stof og Sy gjorde det for mig, men der er også flere steder, hvor du kan købe kits, så du kan slå dine egne knapper.Jeg fik slået rigtig mange knapper og dem jeg ikke brugte på kjolen, syede jeg på ring og armbånd, lavet af lynlås.